Sprøjteforbud i drikkevandszonerne

Naturligvis skal vi da forbyde at sprøjte giftige kemikalier ud på jorden oven på vort drikkevand.

Når emnet bliver taget op, og bliver en central del af valgkampen, så er der alligevel grund til at se på både argumenterne og formålet med de forskellige forslag. Min erfaring med den slags er nemlig, at efter et valg, så vil det i bedste fald blive sendt i et udvalg bestående af lobbyister, der piller argumenterne fra hinanden og konkluderer, at de ikke hænger sammen, og at forslaget derfor ikke skal gennemføres. Det er af denne grund, at jeg mener, at de grønne partier skal bruge de rigtige argumenter for at opnå de rette formål.

Ser vi på forslaget om at indføre et forbuddet om et sprøjteforbud i drikkevandszonerne, så er det værd at bemærke, at det altså ikke handler om den største del af grundvandet, som ikke bruges til drikkevand, og som blot flyder rundt ude i naturen. Snakken går alene på den del af grundvandet, som indvindes til drikkevand. Men hvad er argumentet? At fokusere netop på drikkevandet må vel være ud fra et sundhedsargument, med mindre man er bekymret for guppierne og Malawi-cichlider i private akvarier. Sundhedsargument i forhold til drikkevand holder bare ikke, for 99,9% af de pesticider, som vi danskere indtager, de kommer ikke fra drikkevandet, men fra maden. Grænseværdierne for pesticidrester i maden er omkring 1.000-10.000 gange højere i fødevarer end i drikkevand, og overskrides langt hyppigere end grænseværdierne for drikkevand. Derfor er pesticidindholdet i drikkevand fuldstændig irrelevant for folkesundheden, så længe det er tilladt at spise konventionelle fødevarer, og selv de økologiske varer indeholder ofte flere pesticidrester end drikkevandet alene på grund af forureningen fra regnvand og andre kilder.

Jeg påstår ikke, at landbruget af denne grund bare kan sprøjte løs, for pesticidrester i vandløb, søer og kystnære farvande udgør et alvorligt problem for alger og svampe og andre organismer, der er langt mere følsomme for pesticider, end mennesker er. Pesticider er netop specielt udviklet til at være giftige overfor mikroorganismer, planter og insekter samtidig med, at de i mindst mulig omfang er giftige for mennesker. Derfor er pesticidrester i vandmiljøet primært et miljøproblem, og ikke et sundhedsproblem.

Hvis man vil gøre noget ved danskernes indtag af pesticidrester, og det er der god grund til, så skal man sætte ind overfor pesticidresterne i maden. Et enkelt konventionelt produceret æble indeholder flere pesticidrester end alt det vand, man kan drikke i løbet af et helt år. Et enkelt økologisk landbrug med produktion af økologisk frugt og grønt vil spare danskerne for langt flere pesticidrester end et sprøjteforbud i drikkevandszonerne.

Og derfor er fokus forkert, når de grønne partier vil frede drikkevandet fra pesticider, for vi skal kæmpe en hård kamp for at få det gennemført, men det vil være stort set uden effekt på sundhedsproblemet med vort indtag af pesticidrester, og det vil heller ikke reducere miljøproblemet med pesticidernes påvirkning af biodiversiteten, da det kun omfatter den lille del af landbrugsarealet, som bruges til vandindvinding.

Når Lars Løkke og Socialdemokraterne efter et valg skal nedsætte en syltekrukke-kommission, der skal se på omkostningerne ved et sprøjteforbud i drikkevandzonerne, så vil de konkludere, at midlet ikke opfylder målet, og at der derfor heller ikke denne gang skal ske nogen ændringer i landbruget vanvittige forbrug og forurening med pesticider.

Det yderst velmente forslag om sprøjteforbud i drikkevandszonerne har altså primært symbolsk værdi, som vil koste mange politiske kræfter at få gennemført, men som ikke vil løse de virkelige problemer med pesticidforureningen.