Danmark modarbejder verdensfreden

Verdensfreden går i den helt forkerte retning, og Danmark går som sædvanligt forrest i kampen imod fred og retfærdighed.

Det er ikke, fordi jeg er total pacifist eller ønsker, at vi bare skal lukke os sammen om os selv, men hvis vi skal deltage i krige og konflikter udenfor Danmarks grænser, så skal vi være sikre på, at vi holder med de rigtige. Det gør vi sjældent.

Israel har holdt de palæstinensiske områder ulovligt besat i årtier, og har igennem årene systematisk opretholdt en terrorbalance med drab af 20 palæstinensere for hver israeler, der omkom i konflikten. Hvis Tysklands besættelse af Danmark var fortsat i 70 år, så tror jeg også til sidst, at jeg var grebet til våben, selvom nazisterne og de italienske fascister kun håndhævede en terrorbalance på 1:10. Det er i denne situation helt legitimt, at en frihedsbevægelse som Hamas sender nogle af de israelske raketter retur imod Israel. Det er synd for både de civile og soldater, det går ud over, men sådan er det jo i en voldelig konflikt, og det er ikke mere synd for den ene isrealer, end det er for de 20 palæstinensere. Vold skaber vold, og den spiral kan ikke standses med yderligere vold. Tværtimod. At det nu er lykkedes at dræbe alle journalister i Gaza, der har skrevet kritisk om Isreals fremfærd, vil næppe på sigt ændre palæstinensernes syn på besættelsen, eller svække lysten til væbnet modstand.

Når Isreal nu blokerer for vand, mad og medicin, og sønderbomber hospitaler og infrastruktur blandt en civilbefolkning, så er det helt legitimt, at Iran og Houthi-styret i Nord-Yemen støtter palæstinenserne, også militært. Det burde vi også gøre, ligesom vi støtter Ukraine. At konflikten nu har bredt sig til at gå ud over danske skibe i det Røde Hav er ærgerligt, men bestemt ikke uretfærdigt. Det er den vestlige støtte til Isreal, der er forudsætningen for folkemordet i Gaza, og derfor er vi part i konflikten, og er derfor et legitimt mål for palæstinensernes allierede. Danmark handler våben med Isreal og er skattely for den globale søfartstrafik, så når vi støtter Israels blokade af Gaza, så må vi også acceptere, at Gazas allierede forsøger at etablere en tilsvarende blokade imod Isreal. Det er et helt rimelig skridt at tage i konflikten set fra deres side, og med helt minimale civile tab i forhold til situationen i Gaza. Hvis vi brød Israels blokade og begyndte at sejle nødhjælp ind i Gaza, så ville vore skibe nok også blive bombet af Israel. Sådan går det, når man bryder en blokade, og Houtiernes blokade af Isreal er ikke mindre legitim en Isreals blokade af Gaza.

Danmarks og Vestens syn på verdensordenen er helt forskruet. Det er som om rigtigt og forkert alene defineres af USA’s militære og økonomiske interesser helt uden skelen til, hvad der objektivt set er ret og rimeligt. Saudi Arabien er automatisk vore venner, mens Iran er vor fjende, selvom det Saudi Arabiske styre er mindst lige så undertrykkende end det Iranske. Fordi Saudi Arabiens konge holdes ved magten med amerikansk støtte, så har vi i årtier accepteret, at Saudi Arabien har sønderbombet Nord-Yemen og skabt hvad FN har kaldt verdens værste humanitære katastrofe. Der er ikke noget at sige til, at Houtierne hader os, for det er indirekte os, der i årtier har bombet dem, og ikke omvendt. Og bare fordi de for en gangs skyld skyder lidt igen imod vore skibe, så sætter vi himmel og jord i bevægelse for at bombe videre i et naivt håb om, at de så falder til ro. Hvorfor kan vi slet ikke bare forsøge at se verden fra en lidt mere nuanceret vinkel, inden vi bare bomber løs på den?

Vesten udgør et kulturelt ekkokammer i 42 lande, som ser på verden på en helt anden måde end de 80% af verdens befolkning, der ikke holdningsbearbejdes af de samme medier end os. Vi har i århundreder levet af militært undertrykkelse og udbytning resten af verden. Vi er verdens feudale adel, der bag vore skyklapper ikke kan forstå, at de fattige ikke bare spiser kage, når de mangler brød. Det er gået godt for os, fordi vi har været så militært overlegene, og det har sikret os også en total økonomisk magt over resten af verden. Men hvis man vil bevare magten alene med frygt og vold, så skal man sikre sig, at man kan vinde også på lang sigt. Hvis vi militært eller økonomiske ikke kan fortsætte med at være absolut dominerende, så siger al erfaring at nummer to i verden på et tidspunkt vil gøre oprør imod verdensordenen. Hvis vi overhovedet overlever den konflikt, så er det ikke sjov på forhånd at være hadet på grund af dobbeltmoral og snævertsyn. Den tid kan snart komme. Inden da, så bør Vesten begynde at forebygge konflikter ved god opførsel i stedet for alene at satse på militær vold i egeninteresse som eneste middel til konfliktløsning.