sommeren 2024

5. juli 2024 ·

Min sommer går igen i år med at kikke på kornaks.

Akset til venstre er inficeret med stinkbrand, mens det til højre er raskt. Det kan være lidt svært at se med det blotte øje, og er man i tvivl, kan man med en negl pille en kerne ud og mase den. Så kan man se, at den syge kerne er fuld af sorte svampesporer, mens den raske har hvidt mel indeni. I går kom jeg til aks nummer 54.530. Foreløbig har de fordelt sig på 7.648 syge aks og 46.882 raske aks, men der er stor forskel på, hvordan de forskellige sorter reagerer.

I år har jeg testet 650 forskellige hvedesorter. De fleste almindelige sorter bliver syge, uanset hvilke stinkbrandsporer jeg putter på dem, men nogle sorter har et resistensgen, der er så effektivt, at jeg ikke har fundet et eneste sygt aks i sorten, selv om den er blevet inficeret med millioner af svampesporer af 10 forskellige smitteracer af de mest ondartede stammer, som jeg har kunnet finde rundt omkring i hele Europa. Nu skal vi så til at finde ud af, hvilke sorter, der har hvilke gener. Det kræver en DNA-test, og hjælp Dennis Kjær Christensen. Så snart der skal store computere til for at analysere subtile genetiske detaljer, så står jeg helt af, mens han bare graver sig dybere og dybere ned i detaljerne, mens jeg sidder ude i regnen og kikker på aks. Hver sin glæde. Det sværeste er at analysere DNA på de sorter, der er raske, fordi de har en kombination af flere forskellige gener, som tilsammen giver fuld resistens. Så bliver det virkelig kompliceret.

Jeg synes, det er vildt spændende. Alt hvede i verden, som ikke dyrkes økologisk, bliver bejdset med svampedræbende midler for at undgå stinkbrand. Det er nogenlunde det samme stof, som vi bruger til at behandle med for at bekæmpe fodsvamp, og hospitalerne kæmper med lungesvamp, fordi der er udviklet antibiotika-resistens imod svampemidlerne, bl.a. fordi de bruger så meget af det. Desværre dræber midlerne også de fleste andre svampe i jorden, når det bruges til bejdsning, og netop svampene er ekstremt vigtige for at opbygge humus i jorden og dermed modvirke drivhuseffekten. Det hele hænger jo sammen. Hvis vi ikke udvikler resistente sorter, kommer vi ikke af med bejdsningen af kornet, og så får vi aldrig genoprettet biodiversiteten og jordens frugtbarhed. Det bidrager med lidt mening til arbejdet, og derfor har jeg det godt med at sidde ude blandt kornblomsterne hver sommer i stedet for at sidde i 40 graders varme på en italiensk strand og blive skoldet.

Jeg håber, at alle nyder sommeren, hver på sin måde.