AI og vejen til lykke

AI er som al anden teknologi. Ny teknologi vil altid sætte turbo på den udvikling, der allerede er i gang. Hvis man tror på, at verden er vidunderlig og er på vej det rette sted hen, så er AI godt. Hvis man tror på, at verden er på vej i den forkerte retning, så vil AI være en katastrofe. Ingen teknologi har nogensinde gjort mennesker mere lykkelige. Hverken farvefjernsyn eller mobiltelefoner har gjort os mere lykkelige. End ikke stenøksen eller evnen til at dyrke jorden gjorde os mere lykkelige, men resulterede blot i, at vi blev smidt ud af Edens Have. Teknologi løser aktuelle behov, men skaber altid samtidig nye behov og problemer. Bortset fra mad, vand og varme, så er vore behov skabt af vor viden om, at der eksisterer muligheder for at løse vore problemer på en smartere måde. Men vore såkaldte problemer er som hovedregel pseudoproblemer uden ophav i reelle behov såsom at gøre mobiltelefonen endnu smartere eller at kunne rejse til Thailand mere end blot en enkelt gang om året. Vor viden om, at AI er en mulighed, skaber et behov for at udnytte det til et eller andet. Opfindelsen af AI og andre teknologier skaber en ulykkestilstand i os, hvis vi ikke udnytter den. Derfor vil AI med sikkerhed blive implementeret, også selv om den reelt gør os mere ulykkelige og helt sikkert vil accelerere verdenssamfundets katastrofekurs. Paradiset og vor redning længere ude i verdensrummet på den anden side af Månen. Tværtimod. Om Homo sapiens vil overleve som art på længere sigt ved jeg ikke, men det bliver mindre og mindre sjovt at tilhøre denne art efterhånden som vi fjerner os mere og mere fra Edens Have.