
Min bils effektivitet
Ifølge min bils computer, så kører jeg årligt 20.000km med en gennemsnitsfart på 58 km/t. Jeg kommer altså forholdvis hurtigt hjemmefra og der hvor jeg i løbet af året skal hen.
Dette er dog ikke hele historien, for der er jo også udgifter til brændstof, forsikring, afskrivning og reparationer, så udover transporttiden jeg bruger også en del tid på at tjene penge alene for kunne holde bilen kørende. Ifølge beregninger af Fagbladet 3F, så koster det faktisk 4,18kr/km at holde en bil kørende, som jeg skal bruge ekstra tid på at tjene. I de sidste år har jeg haft en gennemsnitlig indkomst på omkring 100kr/t efter skat. Dermed bruger jeg faktisk over 2.000 arbejdstimer om året til at holde bilen kørende, fordi jeg tjener så lidt. Når jeg regner det sammen, så kører min bil faktisk kun 16,9km/t, altså markant langsommere, end hvis jeg kørte de 20.000kr på cykel. Det er jo meget afhængigt af, hvad man tjener, så hvis man tjener 200kr/t efter skat, så kommer man op på 26,2km/t, altså nogenlunde det samme som på en elcykel. Ifølge sundhedsstyrelsen skal man have minimum 30 minutters motion om dagen, hvilket man ikke får i en bil, og heller ikke på hverken mit arbejde eller de fleste andres arbejde. Bilisten er dermed belastet af yderligere en omkostning i form af tid til motion. Det bringer gennemsnitsfarten ned på 21,4km/t, hvis man tjener 200kr/t efter skat. En elbil er ifølge tallene fra 3F lidt billigere i drift, nemlig 3,83kr/km, så kører den kommer op på at kører i gennemsnit 22,2km/t.
Dette er dog kun en beregning for den individuelle økonomi. For bilen brænder jo også brændstof af, som belaster klimaet, og der skal bygges motorveje og parkeringspladser, som betales af skatteborgerne, inklusive dem der kører på cykel og i offentlig transport, så samfundsmæssigt er den reelle gennemsnitsfart for biltrafik lavere.
Hvornår tager jeg mig sammen til at droppe bilen, og hvornår begynder vi i samfundet at prioritere andet end biltrafik som transportløsning? Regnestykket hænger jo ikke sammen for hverken samfundet eller den enkelte.
reference: https://fagbladet3f.dk/hvad-koster-det-have-bil/
Kommentarer
Vær den første til at dele en tanke
Start samtalen med en eftertænksom kommentar.
Deltag i samtalen
Log ind for at skrive en kommentar og holde samtalen i gang.
Videre læsning

USA har bombet Venezuela og taget Maduro til fange
USA har bombet Venezuela og taget Maduro til fange. Hvad skal man mene om det? De fleste hader i forvejen allerede T...

Godt Nytår
Rigtig godt nytår til alle Lad os bruge dagen på at reflektere over året, der er gået, og over året, som kommer. Der er...