Sandhed, meningsdannelse og manipulation

11. februar 2025 ·

De fleste af os har en opfattelse af, at Hamas er en terrororganisation, der uden demokratisk legitimitet hersker i Gaza og med et terrorangreb den 7. oktober sidste år startede en krig imod Isreal. Zelensky derimod opfatter vi som en demokratisk valgt leder af Ukraine, der med mandat fra folket heroisk kæmper imod den russiske invasionsstyrke. Dette billede er faktuelt korrekt, men verden er jo altid mere nuanceret end som så.

I de to konflikter kan man med ligeså stor ret fremstille parterne i det modsatte lys, og det vil også kunne gøres uden at sige noget, der er faktuelt forkert. Ligesom med en sæbereklame, så er det jo ikke løgn, at man Ajax eller Vanish Ultra kan gøre rent, men reklamen fortæller ikke, at rent vand uden sæbe som regel vil være ligeså effektiv. Et objektivt sandt udsagn kan danne et billede i modtagerens hoved, som fordrejer virkelighedsopfattelsen. Sande udsagn kan godt danne et fejlagtigt budskab. Hamas står opført på USA's liste over terrororganisationer og Zelensky er valgt om præsident i Ukraine. Det er fakta. Men det er udvalgte fakta, og dermed ikke hele billedet. Er det virkelig fakta nok til at tage parti i en konflikt, der måske er mere nuanceret?

Lad os se lidt nærmere på Hamas og Zelensky.

Hamas blev valgt ved parlamentsvalget i Gaza i 2016 på et program om at kæmpe imod den fortsatte etniske udrensning og forfølgelse af den palæstinensiske befolkning fra Isreal siden 1949 og den ulovlige Israelske besættelse af bl.a. Gaza siden 1967. Hamas ville indføre et islamisk styre som erstatning for det vestligt inspirerede demokrati, der var dysfunktionelt under den Israelske besættelse og apartheid-undertrykkelse. For befolkningen i Gaza var et fungerende hospitalsvæsen og retsvæsen i den givne situation vigtigere end et vestligt demokrati med en korruption, der som regel følger med i destabile samfund. Et besat folk har ifølge folkerettet ret til væbnet modstand imod en besættelsesmagt, mens besættelsesmagten derimod ikke har en tilsvarende ret til at forsvare sig imod den legitime modstand imod besættelsen. Hverken en besættelsesmagt eller frihedskæmpere må gå målrettet imod civile mål, eller udføre kampe, som udsætter civilbefolkningen for unødig overlast.

Både Israel og palæstinenserne har overtrådt reglerne om overlast for civilbefolkningen. Frem til 7. oktober 2023 har Israel dræbt omkring 20 civile palæstinensere for hver Israeler, der er dræbt i konflikten, og efter 7. oktober 2023 har Isreal optrappet forholdet og dræbt 40 civile palæstinenserne for hver Israeler, inklusive de som blev dræbt eller taget til fange under angrebet 7. oktober. Begge parter er altså skyldige i brud på folkeretten, men ser man overordnet på tallene og historien, så taler alt for, at palæstinenserne har folkeretten på sin side i konflikten og at den fortsatte konflikt er forårsaget af Israels etniske udrensning af den oprindelig befolkning, det gennemførte apartheid-regime, den ulovlige besættelse, og at Isreal langt overgår palæstinenserne i at påføre modparten illegitime civile tab. Alligevel omtales Hamas i danske medier systematisk som ”terrororganisationen Hamas”, mens Israel omtales som et demokratisk land. Israels oprindelige jødiske befolkning var for 100 år siden på 56.000 mennesker, så Israels nuværende jødisk dominerede befolkning er skabt af immigranter helt uden tilknytning til området, og ved etnisk udrensning af den oprindelige befolkning af andre trossamfund til koncentrationslejre i nabolandende, bortset fra nogle, som er lykkedes med at flygte videre til andre lande. Selvom palæstinenserne i de ulovligt besatte områder i folkeretslig forstand er legitime frihedskæmperne, så omtales de i vore medier altid som ”krigere fra terrororganisationen Hamas”, mens de ulovlige besættelsestropper fra det israelske apartheidregime blot omtales mere neutralt som ”soldater”. Det er alt sammen objektivt sandt, men det skaber alligevel samtidig et falsk billede af forholdet mellem konfliktens parter.

Ser vi tilsvarende på Ukraine, så omtales Zelensky i medierne som Ukraines legitime præsident, hvilket han jo er, da Ukraine er ankerkendt som selvstændig nation i FN og han er demokratisk valgt, så der er ikke noget forkert ved det.

Zelensky blev valgt i 2019 med 73% af stemmerne på et program om at forhandle fred med russerne, herunder at anerkende russisk som mindretalssprog, anerkende den russiske ortodokse kirke, overholdelse af Minsk-aftalen og andre fornuftige fredsfremmende initiativer, som vil være nødvendige ingredienser i enhver fredsforhandling. Imidlertid leverede Zelensky aldrig på nogen af de fredsfremmende initiativer, som han blev valgt på, og frem til Ruslands angreb i 2022 blev han da også i stigende grad en særdeles upopulær præsident i Ukraine. Det er naturligvis vanskeligt helt afgøre, hvorfor Zelensky førte den modsatte politik end den, han med overvældende flertal var blevet valgt på, men i hvert fald én af årsagerne var det massive pres, som han blev udsat for fra Vesten og især fra USA. Mellem 85% og 90% af medierne i Ukraine modtager støtte fra USAID, og det er jo nok også en af grundende til, at Trump nu forsøger at nedlægge USAID. Det er naturligvis legitimt at støtte den frie presse i et land med ustabilt demokrati, men man skal jo ikke være så naiv at tro, at det ikke kommer med en pris, eller at støtte gives uden et politisk formål og gives balanceret og ligeligt til alle frie medier. Støtten til civilsamfund fra USAID gives naturligvis kun til pro-vestlige NGO’er, og er bl.a. givet til ’Ukraine Crisis Media Centre’, som med trusler og pression er gået målrettet efter at forhindre Zelensky i at opfylde sine valgløfter om fredsforhandlinger med Rusland. (https://uacrisis.org/.../71966-joint-appeal-of-civil...). Operationen lykkedes. Fra at blive valgt på at være en kompromiskandidat, der skulle samle nationen og skabe fred mellem de stridende parter i Ukraine og med Rusland, så udviklede Zelensky sig hurtigt til det modsatte og blev en ensidig pro-vestlig præsident, som naturligvis var uacceptabel for hverken Rusland eller det pro-russiske mindretal i Ukraine, og som førte til Ruslands optrapning af krigen i 2022. Siden skulle Zelensky have været på valg igen, men valget er blevet aflyst/udsat på grund af den igangværende konflikt på trods af, at han fører en politik, der er det modsatte af, hvad han blev valgt på. Jeg har ikke noget imod Zelensky. Men er mediernes fremstilling af ham som en legitim demokratisk valgt præsident med folkets opbakning og mandat korrekt? Det er der nok ingen, der ved, men man bliver straks fremstillet som landsforræder og Putin-tro konspirationsteoretiker, blot man stiller spørgsmålet.

Jeg er ikke islamistisk fundamentalist eller Putin-supporter. Min påstand er alene, at medierne næsten uden at lyve direkte tegner et forenklet billede af konflikterne, som efterlader et indtryk af, at konflikterne består af de godes kamp imod de onde, og at det derfor er nemt at tage part i konflikterne. Rusland, Nordkorea, Kina og Iran er verdens onde magter, og det er helt uforståeligt, hvorfor det kun er NATO-landene og 8 andre lande, der har taget så ensidigt stilling i Ukraine-konflikten, at de støtter vore sanktioner imod Rusland. Allerede før Trump blev valgt viste globale meningsmålinger, at 80% af verdens befolkning foretrækker Kina som verdens leder frem for USA, men i vores ekkokammer af verden forstår vi ikke verden, og mener derfor at hele resten af verden blot tager fejl, og må være manipuleret til at have en forkert virkelighedsopfattelse.

Hele den danske udenrigspolitik er baseret på et verdensbillede af USA som den legitime leder af den frie verden. Ser man derimod konflikterne efter i sømmene, så viser det sig som regel, at vort verdensbillede er fordrejet og manipoleret til ukendelighed.

Det er OK, at man ikke forstår verden. Det gør jeg heller ikke. Men hvis man ikke forstår verden, så er det måske lidt forhastet at gå i krig og kæmpe til den bitre ende i en konflikt, som man ikke forstår. Danmark har i 20 år været i krig i konflikter, som vi ikke forstod. Vi har tabt dem alle, og vi har finansieret dem ved at tage pengene fra det forsvarsbudget, som burde have været brugt til at forsvare vort eget land. Derfor skal vi nu til at betale regningen i en situation, hvor USA er faldet os i ryggen, og hvor USA har brug for alle tilrådighed værende økonomiske og militære midler til at forberede deres krig imod Kina om Taiwans fortsatte løsrivelse fra Fastlands-Kina. På trods af, at der ifølge efterretningstjenesten ikke er nogen militær trussel imod (Syd-)Danmark, og i en situation, hvor EU samlet har et militær, der er flere gange større end Ruslands, så skal vi alligevel til at betale krigsskat og arbejde mere for at finansiere oprustningen. Lad os håbe, at vort verdensbillede ikke er manimuleret, og at regeringen ved, hvad de gør og ikke blot følger eller skaber folkestemningen, for jeg forstår ikke, hvad der foregår.