demokratiets udvikling

30. december 2024 ·

Det er godt at se, hvad der sker i Syrien, for det er et lille lys i mørket. I det store globale billede er tendensen desværre anderledes.

Ser vi på udviklingen i antallet af lande med demokratisk styre, så steg det under afviklingen af kolonitiden i sidste halvdel af sidste århundrede, og steg især kraftigt i årtiet efter Murens fald i 1990.

Efter 2001 skete der er en markant ændring af kurven. Siden USA med Danmarks støtte indledte krigen imod islamismen og terror i 2001, så er der ikke længere nogen global stigning i antallet af demokratier i verden. Selvom formålet udadtil har været at styrke demokratiseringen af verden, har effekten været det modsatte. Faktisk er situationen værre end grafikken viser, for det er mest små lande, der demokratiseres, mens af-demokratiseringen mest ses i større lande, så antallet af mennesker, der lever i demokratiske lande, er faktisk faldende, og selvom halvdelen af verdens lande er demokratiske, så lever kun 28% af verdens befolkning i dag i demokratiske lande, hvilket det det samme niveau som i 1987, altså før Murens fald.

Der er sikkert flere grunde til, at demokratiske lande vælger helt eller delvist at afdemokratisere samfundets institutioner, således som det ses i USA, Rusland, Ungarn, Isreal, Tyrkiet, og mange andre lande, men ifølge en nylig publiceret artikel i Explorer, skyldes det primært en generelt stigende frygt i samfundets kollektive bevidsthed. https://www.sciencedirect.com/.../pii/S1550830724002118... I frygten for biodiversitetskrisen, klimaforandringer o.a. søger folk tryghed i autoriteter, der lover radikale ændringer med stor overbevisning, og vil være mindre tilbøjelige til at stemme på politikere, der opgivende erkender, at det nok ikke er realistisk at gøre noget ved problemerne, også selvom de måske i virkeligheden har ret i det. “You don't need to be worried about it. I'll take care of it. I'm going to take care of it. I know how to fix it.” Selvom hverken Trump med dette citat eller for den sags skyld Mette Frederiksen har nogen realistiske planer om at løse nogen af alvorligste af verdens udfordringer, så bliver de valgt, fordi de fremstår som stærke ledere. I en verden med uoverskuelige problemer vil man tilsyneladende hellere vælge en leder med forkerte løsninger, end en leder uden løsninger.

Om frygten i samfundet så er velbegrundet eller ej, så styrkes frygten i samfundet af sociale medier. Sociale medier, og herunder også denne post, vil i endnu højere grad end tabloidaviser have en tendens til at fokusere på problemer frem for lyspunkter, og dermed bidrager sociale medier til øget frygt i samfundet. Afviklingen af demokratierne i verden er således også en effekt af informationssamfundet, og herunder mis-informationssamfundet.

reference: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1550830724002118?via%3Dihub#fig0003